Otte nye Tyskere til Holbæk 08-05-2012



Otte nye tyskere til Holbæk

 
 
 
Ejner Hessel i Nykøbing Falster har netop leveret syv Mercedes 2544 Actros til vognmand Axel Hansen, Holbæk.

Bilerne er opbygget med Joab kroghejs og skal primært køre på Sjælland, hvor firmaet har overtaget en del kørsel på kommunale genbrugspladser.

Bilerne har lang og høj sovekabine, drejbar 3. aksel og powershift.
Hertil kommer en 8. bil, der bil er lidt anderledes, da det er en fireakslet model med trible bogie, oplyser Ulrik Hansen, salgskonsulent hos Ejner Hessel, Nykøbing F.

 
Endnu et stort udbud er vundet ! 18-11-2011
Væksten fortsætter, flere skal ansættes :
Axel Hansen Transport A/S har netop vundet kørslen fra en meget stor del af de vest - og midtsjællandske genbrugspladser.
Affaldsselskabet AffaldPlus og Holbæk Kommune har netop gennemført en udbudsrunde, hvor kørsel fra mere end 25 genbrugspladser var i udbud  -  vi vandt de 19 af dem !
Vi kørte i forvejen for en del af pladserne, men fra 1. januar kommer der 11 nye pladser til. Dette betyder naturligvis en yderligere vækst i vores firma, hvor vi de næste måneder skal anskaffe flere nye biler og ansætte en del nye chauffører.
Også Gazellevirksomhed i 2011 18-11-2011
Gazelle 2011
Dagpladet Børsen har udnævnt årets Gazellevirkksomheder - og igen i år er Axel Hansen Transport A/S at finde på listen !
På trods af de hårde tider for erhvervslivet, og vognmandsbranchen i særdeleshed, er det for andet år i træk lykkedes for os, at opnå et økonomisk resultat der placerer os solidt blandt årets Gazellevirksomheder. Der skal lyde en stor tak til både kunder og medarbejdere, der alle har medvirket til at gøre det muligt at opnå dette flotte resultat.
Udbud i Ringsted Kommune 23-06-2011
Axel Hansen Transport har vundet endnu en runde i Ringsted kommune:
Vi har netop fået oplyst, at vi har vundet opgaven med indsamling af dagrenovation og genbrugsmaterialer i Ringsted Kommune. Vi har løst opgaven i siden 2003, men med indførsel af nyt renovationssystem i 2012 vil det blive en helt anden opgave vi får foran os. Det vil samtidig være os der skal bringe det nye materiel ud til alle husstande, så det bliver en meget spændende tid vi går i møde.
Den nye aftaler træder i kraft senest i forsommeren 2013 og strækker sig over 5 år.
Udbud i Odsherred Kommune 23-06-2011
Vi har netop deltaget i to renovations-udbud i Odsherred Kommune :

Indsamling af Storskrald

Dette udbud har vi tabt hvilket betyder, at det efter nytår ikke længere er os der skal stå for opgaven. Det har nu været en vigtig del af vores forretning i mere end 13 år, men desværre er der nogen der fremover kan gøre det billigere end os. Vi véd at konkurencen er hård og vi kender spillets regler, men til trods for dette er vi naturligvis kede af at miste opgaven.

Indsamling af aviser & metal
Dette udbud har vi til gengæld vundet, så fra nytår vil vi også stå for denne opgave i Odsherred Kommune. Vi har stor erfaring med indsamling af genbrugsmaterialer i 2-delte spande, så vi glæder os meget til også at løse denne opgave.
Alle medarbejdere tilbydes sundhedscheck 23-05-2011
I samarbejde med fagforbundet 3F vil alle vore medarbejdere blive tilbudt et gratis sundhedstjek. Det sker som led i et projekt som financeres af Social - & Sundhedsfonden og formålet er, at sætte fokus på medarbejdernes sundhed og trivsel. Projektet vil strække sig over godt halvandet år og afsluttes sidst i 2012.
Alle medarbejdere på kursus 23-05-2011

I ugerne 4 - 12 2011 har alle virksomhedens ca. 80 chauffører og renovationsmedarbejdere gennemført et 5 dages kursus hos EUC i Audebo.
Kurset er kvalifikationsgivende og bestod af undervisning og praktiske prøver i økonomikørsel og manøvrering. Pr 1.oktober 2011 kan vi konstatere, at der er opnået en besparelse på ca 5 % på brændstofforbruget.
Samtidig blev medarbejdere tilbudt screening i ord & tal, med henblik på efterfølgende gratis FVU undervisning hvis der er behov for det.

Nu også i Kalundborg 23-05-2011
Den 1/7-2010 overtog vi renovations - & containeraktiviteterne fra KALUNDBORG KRAN & CONTAINER.
Vores fremtidige aktiviteter i Kalundborgområde vil med overtagelsen blive væsentlig styrket, lige som vi vil have fast base på Hareskovvej, hvor afdelingens mandskab og materiel fortsat vil have til huse. 
Gazelleprisen 2010

Axel Hansen Transport har netop vundet en Gazelle-pris for kraftig omsætningsvækst - vi takker vore kunder og samarbejdspartnere for til stadighed at tiltro os at løse de opgaver, I har stillet os!
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Axel Hansen Transport A/S - Sophienlundsvej 8 - 4300 Holbæk - Tlf. 59 43 30 99 - Fax 59 44 30 99